Lysstofrør
Facts om lysfarver og farvetemperaturer
Valg af lysstofrør
Ved valg af lysstofrør er det en fordel at kunne forstå den internationale kodes tre sidste cifre. Det første ciffer, der i dette eksempel er 8, betyder, at mellem 80-90% af farverne bliver gengivet korrekt.
Til sammenligning gengiver en alm. pære farverne 99% korrekt. Dagslys er lig 100%.
De to sidste cifre angiver farvetemperaturen, dvs. om lyset er varmt eller tæt på dagslys (koldt). 27 er varmt lys, som svarer til en almindelig glødepære. En temperatur på 40 og derover betragtes som koldt lys.
| Farvetemperatur 27 = almindeligt pære lys 30 = halogenlys 40 = dagslys (hvidt lys) |
![]() |
Hvor meget lys giver et lysstofrør?
Et lysstofrør giver ca. 6-8 gange mere lys pr. watt i forhold til en almindelig glødepære. Jo længere et lysstofrør er - desto flere watt er det på; derfor kan man ikke vælge et lysstofrør med et andet antal watt end det armaturet er beregnet til.
Hvornår kan det betale sig at slukke for et lysstofrør
Det kan betale sig at slukke for et lysstofrør hvis sluk perioden er mere end 10-15 minutter.
Miljø
Det er i dag muligt at genanvende op til 98% af lysstofrøret og alle lysstofrør skal returneres til genbrug.

