Hyppigt stillede spørgsmål: Halogener

Som en af verdens førende lyskildeproducenter, har vi adgang til den nyeste viden og information på området - og den fordel vil vi gerne dele med vore kunder.

Nedenfor har vi samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål - og svar.

Blændfri lavvolt halogenlyskilde

Spørgsmål

Findes der en lavvolt halogenlyskilde, der ikke blænder?

Svar

Ja, OSRAM har en serie lavvolt halogenlyskilder, HALOSPOT. HALOSPOT er reflektor halogenlyskilder med en hætte udover brænderen. Hætten forhindrer direkte blænding fra brænderen.





Til toppen

Brænder halogenlyskilder/berøring

Spørgsmål

Er det rigtigt, at brænderen på halogenlyskilder helst ikke må berøres med de bare fingre - eller må man?

Svar

Man må gerne berøre brænderglasset på halogenlyskilder til og med 35W, dog kun hvis man har rene fingre - der vil i nogle tilfælde kunne ses aftryk af berøringen på glasset.

Fra 50W og højere kan direkte berøring af brænderglasset ikke anbefales, da der vil være risiko for forkortet levetid. Pga. en relativt højere varmeudvikling fra brænderen vil fedtet fra fingrene sætte sig på glasset. Brænderen vil derefter have svært ved at komme af med varmen på de berørte steder, hvilket medfører overophedning af glødetråden og dermed kortere levetid.

Til toppen

Cool beam

Spørgsmål

Hvad betyder det, når OSRAM skriver "cool beam"?

Svar

Cool beam betyder, at størstedelen af varmen bliver kastet tilbage i armaturet.

Fordelingen er, at ca. 33% af varmen er fremadrettet og 66% er bagudrettet. En egenskab der f.eks. gør belysning af varmefølsomme genstande nemmere.










Til toppen

Dæmpning og påvirkning af farvetemperatur

Spørgsmål

Hvad sker der med farvetemperaturen, når halogenlyskilder dæmpes?

Svar

En halogenlyskilde bliver varmere i farven, når den dæmpes.

Til toppen

Fordele halogenpærer contra standard glødepærer

Spørgsmål

Hvad er fordelene ved halogenpærer sammenlignet med standard glødepærer?

Svar
  • Kompakthed
  • Ingen sværtning af kolben
  • Længere levetid
  • Højere virkningsgrad
  • Højere farvetemperatur

Til toppen

Fordele ved IRC teknologi

Spørgsmål

Hvad er fordelene ved at anvende IRC-teknologi på halogenlyskilder?

Svar

Halogenlyskilder med IRC-teknologi giver 30% mere lys ved uændret effekt. Dette opnås ved at benytte et infrarødt filter på indersiden af brænderen, der sender den infrarøde varme tilbage på glødetråden. Det betyder, at f.eks. en almindelig 50W halogenlyskilde kan erstattes af en 35W IRC - vel at mærke uden, at lysmængden ændres.

OSRAM anvender i dag IRC-teknologien i HALOLINE 230V halogenrør, DECOSTAR 12V koldtlysreflektor halogen og HALOSTAR 12V stifthalogen.

Husk, at hvis der anvendes jernkernetransformer, så skal effektforbruget stemme overens med transformeren

Til toppen

Forskel på axial/trans-versal glødetråd

Spørgsmål

Hvad er forskellen på en axial og en trans-versal glødetråd?

Svar

Axial glødetråd betyder, at glødetråden er monteret lodret. Fordelen ved dette er, at man nemmere kan styre lyset med reflektoren og derved hæve virkningsgraden for hele armaturet. En transversal glødetråd er derimod monteret vandret i brænderen og findes typisk i tidlige generationer af halogenprodukter.

Til toppen

Halogenlyskilder og UV-lys

Spørgsmål

Filtrerer alle OSRAMs halogenlyskilder mod UV-lys?

Svar

UV-lys bleger belyste genstande, derfor er der som standard indbygget UV-STOP i alle OSRAMs halogenlyskilder.


Sådan stopper OSRAM UV-lyset på halogenlyskilder.

Til toppen

Lavvolthalogen og frontglas

Spørgsmål

Skal der altid være frontglas monteret på armaturet, når man benytter lavvolthalogen?

Svar

Nej, alle OSRAMs halogenlyskilder er enten lavtryksbrændere eller har et beskyttelsesglas monteret foran brænderen, så et frontglas på armaturet vil være overflødigt.

Se i øvrigt altid efter det viste ikon på emballagen - dermed undgår du fejltagelser.




Til toppen

Levetid på halogenlyskilder ved dæmpning

Spørgsmål

Hvad sker der med levetiden på halogenlyskilder, når man dæmper?

Svar

Levetiden på halogenlyskilder forlænges ved dæmpning. Ved 5% dæmpning forlænges levetiden ca. med det dobbelte. For megen dæmpning i for lang tid kan dog også forringe lyskilden og forårsage sværtning af indersiden af brænderen og forkortet levetid. Et godt råd er med jævne mellemrum, at "køre" de dæmpede halogenlyskilder op på 100% i en kort periode - dermed brændes sværtningen væk, og lyskilden kan atter dæmpes. Vi håber d.o. kan være til nytte i dit daglige arbejde. Men du er naturligvis altid velkommen til at ringe, hvis der er noget du er tvivl om.

Til toppen

Reflektorhalogen til indbygningsarmatur

Spørgsmål

Har OSRAM en speciel reflektorhalogen, der kan anbefales til indbygningsarmaturer?

Svar

Ja, OSRAM anbefaler, at man benytter DECOSTAR ALU til indbygningsarmaturer.

DECOSTAR ALU har en aluminiumsbelagt reflektor og er uden frontglas - begge egenskaber reducerer varmen kraftigt i indbygningsarmaturet. Dvs. at størstedelen af varmen kastes fremad og væk fra indbygningsarmaturet. DECOSTAR ALU er godkendt til brug i åbne armaturer, da den anvendte brænder er af lavtrykstypen.

Vore egne målinger viser, at temperaturen på indbygnings-armaturet vil falde med op til 40°, hvis en cool beam reflektor halogen udskiftes med en DECOSTAR ALU.



Til toppen

Ændring af lystekniske værdier ved dæmpning

Spørgsmål

På hvilken måde ændrer de lystekniske værdier sig ved dæmpning af halogenpærer?

Svar

En spændingsændring på +/- 5% ved dæmpning bevirker:

  • Halv hhv. dobbelt så lang levetid
  • 15% lysstrømsændring
  • 8% ændring i wattforbruget
  • 3% ændring i strømmen
  • 2% ændring i farvetemperaturen

Til toppen